Lige som julemanden har indbrudstyvene ekstra travlt i julen, og i år forventer Forsikringsoplysningen omkring 1.000 indbrud i dagene omkring juleaften. Men mange indbrud kan forhindres med god forberedelse
December er højsæson for indbrud i private hjem, og især i dagene mellem jul og nytår har indbrudstyvene travlt. I år tegner billedet endnu værre, da antallet af indbrud i private hjem generelt er steget voldsomt i de første tre kvartaler – hele 30 procent for lejligheder og 15 procent for villaer sammenlignet med 2006. Forsikringsoplysningen forventer derfor, at den kedelige tendens fortsætter i de tre juledøgn, hvor landets forsikringsselskaber regner med at udbetale op til 23 mio. kr. i forsikringer.
Der er altså god grund til at tage et par enkle forholdsregler, hvis du er på familiebesøg i julen, og dit hjem står øde hen. Heldigvis kan du stadig nå at sikre dig mod juletyven, inden du tager af sted. En gennemgang af boligens indbrudssikring kan gøre underværker. Frede Hundewadt, eksam. sikringsleder, giver boligejere et par råd med på vejen:
”Det er vigtigt at være opmærksom på, at indbrudstyve kloge af skade ofte starter med at ringe på for at sikre sig, om der virkelig er nogen hjemme – også selv om lyset er tændt og musikken spiller. Derfor gælder det i høj grad om at signalere, at det er besværligt at komme ind. God låsesikring kan få tyven til at opgive sit forehavende, før han får begyndt,” siger han.
Tænk som en tyv
”Det er altid en god idé at kigge på sin bolig med en tyvs øjne og først og fremmest gennemgå låse og ind- og udgangsveje. Det første er hoveddøren, der i mange tilfælde vil give tyven en idé om, hvordan resten af boligen er sikret. Det næste er at kigge på de øvrige ind- og udganges låsesikkerhed,” fortsætter Frede Hundewadt.
For at opnå den bedste sikkerhed bør hoveddøren have to låse, hvoraf mindst én skal åbnes med nøgler fra begge sider. Herved afskærer man tyven en flugtvej, hvis han vælger at komme ind i huset fx via et smadret vindue. Desuden er det en god idé at have den samme nøgle til alle låse. Det kan man fx opnå med en højsikkerhedslås som Ruko Garant 10.
Flere råd på internettet
Er man i tvivl om, hvorvidt sikkerheden er høj nok, er det altid en god idé at tage Midtjysk Alarm & Sikring med på råd. Vi kan hurtigt finde boligens svage led og rådgive om, hvor og hvorfor indbrudssikringen bør forbedres. Hos MIdtjysk Alarm & Sikring får du samtidig garanti for professionel rådgivning, installation og service.
Gode råd til at undgå indbrud i julen